Vælg den rigtige skærm til dine digitale skilte, da det ellers kan blive dyrt og koste dig omsætning. Det er desværre ikke kun et spørgsmål om bedste pris. Derimod handler det om byggekvalitet, funktionalitet og anvendelse. Så lad os dykke ned i emnerne, så vi kan kigge på, hvad du bør overveje i forbindelse med dit valg.
Konsekvenserne ved at vælge forkert
De væsentligste konsekvenser ved at vælge en forkert skærm til dine skilte – er mistet omsætning og forøgede omkostninger til anskaffelse af nye skærme.
Hertil kommer, at det også sender et signal til publikum, hvis dine skilte ikke fungerer. Din virksomhed og dine produkter kan miste troværdighed. Det betyder, at det ikke kun er mens skiltet er slukket du mister omsætning.
Der er nok forskel på graden af troværdighed man kan risikere at miste, alt efter hvilken branche man arbejder i, og hvilket formål skiltet tjener. Arbejder man f.eks. i IT-branchen, vil risikoen for at miste troværdighed nok være større, end hvis man arbejder i tekstilbranchen. Særligt hvis formålet med skærmen er at sælge produkter. Derfor – overvej formålet skærmen skal anvendes til, og om du arbejder i en branche hvor teknologi og driftssikkerhed spiller en særlig rolle.
Professionelt vs. forbrugerprodukt
Man kan godt argumentere for, at det vil være økonomisk fordelagtigt at købe en forbrugerproduceret skærm, fremfor en professionel skærm. Men argumentet holder kun, hvis man kigger kortsigtet og baserer beslutningen på en vis mængde held.
En professionel skærm – eller det man kalder en digital signage skærm – er bygget til drift i 16 eller 24 timer pr. døgn. Det er en forbrugerskærm ikke. Nogle vil så sige, at man bare kan udskifte skærmen, hvis den går i stykker. Og sidder skærmen et sted hvor den er let tilgængelig, vil argumentet holde.
Problemet er bare, at det jo også koster penge at udskifte skærmen, og at nedbruddet kan have kostet omsætning + troværdighed. Den del af regnestykket skal man også huske.
Hertil kommer at digital signage skærme har en konfigurationsmenu, som er noget anderledes end et forbrugerprodukt. En konfigurationsmenu som tager udgangspunkt i, at skærmen skal bruges som digitalt skilt.
Konfigurationsmenuens rolle i en professionel skærm
Det mest sandsynlige uheld din skærm kan udsættes for under driften, er en strømafbrydelse. Når der ikke er strøm til skærmen, er der naturligvis ikke noget billede på den. Men det er vigtigt, at skærmen reagerer korrekt når, når strømmen vender tilbage.
En forbrugerskærm vil typisk stille sig i stand-by når strømmen vender tilbage. Med andre ord vil skærmen altså ikke genoptage afspilning af præsentationen på skiltet. Med en digital signage skærm vil det være muligt at konfigurere hvad der skal ske når strømmen vender tilbage. Som udgangspunkt vil den vende tilbage til sidst kendte indstilling. Dvs. var skærmen tændt da strømmen forsvandt, vil skærmen automatisk starte op igen. Tilsvarende – hvis skærmen var på stand-by, vil den vende tilbage til stand-by.
En anden kendt problemstilling er kanalvalget når skærmen starter op. Her er det vigtigt at man kan konfigurere hvilken kanal der skal vælges som input når skærmen stater op. Også her er standard at sidst valgte kanal vælges som input, når skærmen starter op efter en strømafbrydelse.
Konfigurationsmenuen spiller altså en væsentlig rolle, i forhold til at indstille hvad der skal ske efter en strømafbrydelse. Den type indstillinger er ikke særlig relevante i en forbrugerproduceret skærm.
For og imod – skærme med operativsystem
For at der kan vises indhold på en skærm, kræver det, at skærmen kan modtage og afspille det indhold du har designet. Til det formål skal der anvendes en app.
I det efterfølgende refererer jeg til app’en som en viewer. Det hænger sammen med, at appens formål netop er at vise indholdet fra din præsentation, og derfor giver det mening at kalde det for en viewer.
Har du en digital signage skærm med et indbygget operativsystem, kan vieweren installeres direkte i skærmen. Det kræver naturligvis, at operativsystemet og vieweren er kompatible.
Det problem kender vi også fra vores smartphones. Nogle anvender Android som operativsystem, mens andre anvender IOS. Android anvendes f.eks. i Samsungs smartphones, mens IOS er udviklet og anvendes af Apple. Konkret betyder det, at en app som er udviklet til Android ikke vil fungere på en Apple telefon med IOS.
Under forudsætning af at vieweren er kompatibel med det operativsystem der er indbygget i skærmen, vil det altså være muligt at installere vieweren direkte i skærmen.
Skærme uden et operativsystem giver ikke samme mulighed. Her skal vieweren installeres på en separat PC. Denne PC tilsluttes en indgang på skærmen – f.eks. HDMI1 – og det vil derfor være PC’ens ansvar at skærmen viser det indhold du har designet.
Basisinfo om skærme med og uden et operativsystem
Det er vigtigt at vide, at skærme med et indbygget operativsystem, koster mere end skærme uden et operativsystem. Derfor er det en økonomiske overvejelse, vi skal gøre, når der skal træffes en afgørelse om, hvilken skærmtype der skal indkøbes.
Ligeledes er det vigtigt at vide, at skærme med indbygget operativsystem, drives af en chip (CPU) som typisk ikke har helt samme kræfter som en CPU i en PC. Anvender du indhold som stiller særlige krav til vieweren, kan det betyde, at CPU’en ikke har ressourcer nok. Derfor er det også et spørgsmål om indhold, når der skal vælges skærmtype.
En sidste ting som også bør være med i beslutningen, handler om brugssituationen. Det gælder f.eks. hvis du står med et setup, hvor du har mange skærme, der skal vise præcis samme indhold. Det kunne være tilfældet, hvis du anvender skærmene til intern kommunikation. Her har du typisk mange skærme rundt om på gangene, hvor indholdet er præcis det samme. Vi kigger nærmere på dette i afsnittet herunder.
Licenser til vieweren
Alle de systemer jeg har kigget på gennem tiden, kræver at der købes licens til hver viewer man ønsker i sit setup. Med andre ord, så kræver det altså køb af 1 licens til hver skærm hvor der skal bruges en viewer. Det samme gælder for en PC. Det kræver køb af 1 licens, hvor hver PC der anvendes i dit setup.
Risiko, økonomi og indhold
Når vi overvejer om vi skal købe skærme med eller uden operativsystem, handler det om risiko og økonomi. Vi skal overveje hvilken risiko vi er parat til at løbe, og hvad det koster, hvis vi vil minimere konsekvenserne ved et potentielt nedbrud. Men som nævnt tidligere, handler det også om kræfterne i de CPU’er som anvendes. De må nødvendigvis være stærke nok til at de kan trække det indhold du sender ud til dine skærme. Lad os kigge nærmere på disse punkter.
CPU vs. indhold
Hvis det indhold du vil vise på dine skærme, ikke kan trækkes af den CPU, som sidder i skærme med indbygget operativsystem, giver svar sig selv. Her vil det være nødvendigt, at du bruger en ekstern PC med tilstrækkelige kræfter.
Stabilitet vs. økonomi
Har du et setup med mange skærme, som skal vise samme indhold, kan du overveje hvilken risiko du er parat til at løbe. Der er grundlæggende to muligheder du kan overveje.
Den ene mulighed er at der købes skærme med indbygget operativsystem. Det betyder, at anskaffelsesprisen pr. skærm er højere, og at der skal købes en viewer licens til hver skærm.
Den anden mulighed er at der udelukkende købes en enkel PC. Der skal købes en enkelt licens til denne PC. Output fra skærmen trækkes ud i en splitter hvor signalet forgrenes til de skærme der skal vise dit indhold. På den måde kan en enkelt PC med en enkelt licens altså afvikle indholdet på mange skærme.
Du kan opnå en økonomisk gevinst ved udelukkende at anvende en PC med en licens til dit setup. Men der er desværre også en bagside ved denne konfiguration. Dels kræver det, at dine skærme ikke sidder alt for langt væk fra din splitter. Den konkrete længde afgøres af kvaliteten på din splitter, de anvendte kabler og hvor meget ”elektrisk støj” der er i området.
Ligeledes bliver PC’en og splitteren det man kalder for ”single point of failure”. Dvs. fejler PC’en eller splitteren, vil det få konsekvenser for alle skærmene. Den ulempe undgår vi ved at hver skærm har eget operativsystem med egen CPU.
Hvorvidt man skal vælge det ene eller det andet, afhænger derfor at en risikovurdering. Her må man vurdere konsekvenserne ved et nedbrud mod omkostningerne for anskaffelsen. Og som nævnt tidligere, skal man huske på, at et nedbrud også kan være forbundet med omkostninger – både direkte og indirekte.
Stabilitet med et cluster-setup
For at minimere omkostningerne og undgå at frustrere sit publikum, er man nødt til at kigge på, hvordan man kan minimere konsekvenserne ved et nedbrud. En mulighed man kan overveje, er at duplikere sine skærme, således at informationerne er tilgængelige flere fysiske steder. Det er forbundet med en række anskaffelsesomkostninger. Ligeledes kan det give uhensigtsmæssige fysiske placeringer i forhold til flowet af publikum.
En anden mulighed er at anvende et cluster-setup. Ideen med et cluster er at gruppere en række skærme, således de kan overtage for hinanden i tilfælde af nedbrud. Et klassisk eksempel på anvendelsen af et cluster-setup er i en lufthavn. Her er der vigtige informationer om flyafgange, som de rejsende skal bruge. Her kan man f.eks. lave et cluster med 3 skærme. Skærmene opdateres automatisk i løbet af dagen. Når et fly er afgået, fjernes det fra skærmen, hvilket giver plads til, at en senere afgang kan tilføjes. Typisk er skærmen længst til venstre den vigtigste, fordi det er her der vises de ruter der er tættes på at afgå. Derimod er skærmen længst til højre mindre vigtig, da disse ruter har de seneste afgange.
Når vi gennemgår dette setup, bliver det tydeligt, at skærmene har forskellige prioriteter. Skærmen længst til venstre har højeste prioritet, mens skærmen længst til højre har mindste prioritet. I et cluster-setup konfigurerer man skærmene, således at skærme med en laver prioritet tager over for skærme med en højere prioritet.
For at illustrere funktionen, kan vi give skærmene et nummer. Skærmen længst til venstre er nr. 1. Skærmen i midten er nr. 2, og skærmen længst til højre er nr. 3.
Hvis skærm 1 fejler, vil skærm 2 overtage indholdet fra skærm 1. Ligeledes vil skærm 3 overtage indholdet fra skærm 2. Resultatet er, at alle de oprindelige ruter fra skærm 3 ikke længere er synlige, da de har mindst prioritet.
Hvis skærm 2 fejler, vil skærm 1 bibeholder sit indhold. Men skærm 3 vil overtage indholdet fra skærm 2. Også i denne situation, vil det betyde, at det oprindelige indhold fra skærm 3 ikke længere være synligt.
Som det fremgår af disse eksempler, kan et cluster-setup hjælpe med at minimere skaden, hvis en skærm går ned. Men det udelukker ikke, at man også kan duplikere sine skærme. Derfor er det også her et spørgsmål om økonomi, om man vil bruge et cluster-setup, duplikere sine skærme eller gøre begge dele.
Driften af skærmene
Da nogle skærme har indbygget operativsystem og CPU, mens andre er afhængig af en ekstern PC, er der også forskel på måden de holdes i drift.
Som udgangspunkt kan man sige, at det er nemmere at have skærme med indbygget operativsystem i sin drift. Det skyldes, at behovet for at opdatere skærmens operativsystem er forholdsvis begrænset. Typisk er det noget som gøres inden skærmen tage i anvendelse, hvorefter de forbliver i den konfiguration resten af deres levetid.
Omvendt forholder det sig med eksterne PC’er. Her kan man vælge mellem flere forskellige operativsystemer som f.eks. Windows og Android. Her vil der løbende komme opdateringer, som du bør overveje at installere. Langt de fleste opdateringer er relateret til fejlrettelser og sikkerhedsopdateringer. Og særligt sikkerhedsopdateringerne kan være essentielle at få installeret. Det gælder i særlig grad de virksomheder der har PC’erne koblet op på eget netværk.
Umiddelbart kan man derfor mere, at det er langt nemmere at have skærme med indbygget operativsystem i sin drift. Og så længe der ikke er problemer med driften, er det sandsynligt at antagelsen holder.
Udfordringen kommer hvis skærmen går ned. Her har man ofte langt bedre IT-værktøjer på PC-platformen. Det gælder specielt når der er tale om fjernstyring af enheden. Det man i fagsproget kalder for remote management.
Når man kigger på alle fordele og ulemper ved de forskellige skærmtyper og operativsystemer, er det svært at kommer med en konklusion som dækker alt. Man er nødt til at overveje alle delene i forhold til den konkret situation. Har man f.eks. et netværk af skærme, som er geografisk spredt over store områder, vil det måske være rart at have gode IT-værktøjer til rådighed, når uheldet rammer. Og det kunne tale for et PC-setup. Er skærmene inden for et overskueligt område, og sidder de let tilgængelige, kunne det tale for et setup med indbygget operativsystem.
Skal man vælge skærme med eller uden touch
Hvis man laver præsentationer hvor publikum skal have mulighed for at interagere med indholdet, er det oplagt at vælge en touchskærm. Afhængig af det konkret setup, findes der også mulighed for at bruge mus og tastatur. Visuelt og funktionsmæssigt er det dog mere attraktivt at bruge en touchskærm.
Omvendt kan man spørge sig selv, om man så skal vælge touch fra, hvis ikke publikum skal interagere med skærmen. Og i langt de fleste tilfælde, vil det nok være tilfældet.
Når spørgsmålet alligevel kan være relevant at overveje, hænger det samme med, at fravalget af touch, også begrænser de præsentationer der kan vises på skærmen. Med andre ord, kan man ikke umiddelbart ombestemme sig, når først valget er truffet, uden det både medfører ekstra omkostninger og arbejde.
Men alt har en pris, og touch-funktionen på skærme fra 30” og op, er en forholdsvis bekostelig affære. Det ændrer sig løbende, og alt efter hvor gammel min artikel er, når du læser dette, kan det have ændret sig.
Baggrunden for at sætte særlig fokus på touch, er med afsæt i den udvikling vi ser på området. Den yngre generation er vokset op med, at stort set alle skærme er interaktive. Tag bare enheder som smartphones, tablets, smart-boards m.m. Og det er ikke kun noget vi ser på enheder til generel anvendelse. Det gælder også specialiserede systemer som GPS, cykel computere og indstillinger af lys, varme, instrumentering m.m. i nye biler.
Anbefalingen er, at du tager det med i overvejelserne, og kigger på om tilvalg af touch forøger omkostningerne væsentligt. Og selvfølgelig skal du ikke købe touch til en skærm der skal hænge 3m oppe på en væg, hvis du med sikkerhed kan sige, at der bliver den hængende.
Storskærme – et kapitel for sig
Indtil nu har vi kigge på skærme som er tiltænkt anvendelse indendørs. Disse skærme kan også anvendes udendørs, men vil kræve en eller anden form for afskærmning i forhold til vind og vejr. Er du på udkig efter en skærm til udendørs anvendelse, bør du i stedet overveje en LED skærm. Vær opmærksom på, at de både findes i varianter som er tiltænkte anvendelse indendørs og udendørs.
Der er en tendens til at LED skærmene vinder indpas i indendørs miljøer, da de er forholdsvis lysstærke. Dermed er de oplagte at anvende i udstillingsvinduer hvor glas, refleksioner og sollys kan påvirke synligheden af indholdet. I skrivende stund er LED skærmene stadig dyrere at anskaffe, og mere besværlige at vedligehold. Men løbende udvikling på området vil naturligvis ændre på dette.
I dette afsnit om storskærme, er udgangspunktet derfor, at der er tale om LED skærme til udendørsbrug. Og her er der som minimum 3 ting du bør være opmærksom på, når du skal træffe dit valg.
De 3 punkter handler om opløsning, synlighed og farvestyring. Og ikke overraskende, er det også disse punkter som er med til at afgøre prisen på skærmen.
Inden jeg dykker ned i de 3 punkter, vil jeg kort give en gennemgang af LED skærmens opbygning. Det giver et bedre afsæt i forhold til at forstå, de efterfølgende afsnit.
LED skærmens opbygning
En LED skærm opbygges af moduler. Disse moduler består af en række pixels (dioder) som er placeret med en given afstand fra hinanden. Afstanden omtales også som pixeltæthed. Jo tættere de sidder, desto større er tætheden. Med andre ord, vil antallet af LED dioder på et modul med en given størrelse, være højere desto større pixeltætheden er.
I og med pixeltætheden har indflydelse på antallet af dioder pr. m2, er prisen også højere jo tættere dioderne sidder. Der er flere årsager til at prisen er højere jo tættere dioderne sidder, men det ligger uden for rammerne af denne artikel, at dykke ned i de detaljer.
Det er blot vigtigt at vide, at den fysiske størrelse og opløsningen på skærmen, defineres af antallet af LED moduler der indgår i din løsning. Igen – jo større pixeltæthed, desto finere opløsning får du. Omvendt skal du bruge flere moduler, hvis skærmen skal kunne ses på lang afstand.
Samler vi op på tingene, betyder det, at den fysiske størrelse på din storskærm afgøres af pixeltætheden på de LED moduler du anvender. Ligeledes påvirkes størrelsen af antallet af moduler du køber.
Opløsning, synlighed og farvestyring
Som sagt er der minimum 3 punkter du bør være opmærksom på, når du skal bygge din LED skærm. I den optimale verden bygger du (1) en skærm med høj opløsning, som (2) kan ses på lang afstand og (3) hvor farverne står ens på hele skærmen. Men disse elementer er også ret afgørende i forhold til både anskaffelsesprisen og driftsomkostningerne. Derfor handler det om at finde det rette mix mellem disse elementer.
F.eks. ved vi, at jo længere fysisk afstand der er mellem publikum og skærmen, desto mindre vigtigt er opløsningen. Og jo mindre opløsning der er brug for, desto mindre pixeltæthed og dermed billigere moduler.
Omvendt betyder afstanden også noget i forhold til den fysiske størrelse. Jo større afstanden er mellem publikum og skærmen, desto større er du nødt til at bygge den. Det betyder, at du skal købe flere moduler hvilket igen påvirker prisen.
Når du skal købe en storskærm, vil jeg anbefale, at du tager kontakt til en leverandør, som kan vejlede dig i det rette mix mellem opløsning og fysisk størrelse. Uden erfaring, kan det være vanskeligt at afgøre, hvad der giver det bedste mix. Men med den overordnede viden du har fra denne artikel, står du godt i forhold til at kunne udfordre de løsninger du præsenteres for.
Det sidste punkt handler om farvestyring, eller det man i fagsproget kalder for kalibrering. Du må forvente, at der kan være LED moduler som fejler eller mister lysstyrke. Når det sker, skal du overveje at skifte modulet. Alt efter placeringen af storskærmen, kan det være en større eller mindre operation.
Når selve modulet er udskiftet, vil farven stå anderledes end de øvrige moduler. Det vil give nogle firkantede områder af skærmen, hvor farverne kan stå markant anderledes. For at kompensere for disse farvenuancer, skal skærmen kalibreres. Det er en disciplin som både kræver særlige kompetencer og måleudstyr. Også her er det min anbefaling, at du søger hjælp hos din leverandør. Det sker typisk i form af en serviceaftale, hvor du for et fast månedligt beløb, kan holde din skærm i fuld funktionel stand.
En skærm er bare en skærm
Når alt kommer til alt – så er en skærm bare en skærm. Og det er let at lade sig imponere over teknologien, som giver os større og større skærme med endnu bedre farvegengivelser og hurtigere skærmopdateringer. Teknologien udvikler sig konstant, og det er let at lade sig forføre. Men i sidste ende, er det ikke skærmen du køber, som afgør din succes med dine skilte.
Der er ingen tvivl om, at det er vigtigt at få købt de rigtige skærme, for at bygge et godt og solidt digital signage miljø. Jeg ønsker på ingen måde at negligere de teknologiske fremskridt der sker i branchen. Men uanset hvad, så kan selv den flotteste og dyreste skærm ikke hjælpe dig med at nå dit mål, hvis ikke du viser det rette indhold.
Når jeg siger, at en skærm er bare en skærm, er det fordi, jeg ofte hører digitale skilteløsninger solgt på deres teknologiske specifikationer. Men i sidste ende er det altså indholdet du bør sætte fokus på. Og det kan ikke siges mange gange nok. Det stiller til gengæld krav om at det system du anvender til indholdsstyring, både skal være fleksibelt og dynamisk. Og fremfor alt – så kræver det – at du har udarbejdet en god strategi for måden du vil arbejde med dit indhold.
