Sådan optimerer du placeringen af infoskærme

Vi bevæger os og kigger fremad

Mennesker er født med øjne og fødder, der vender samme vej, nemlig fremad. Når vi bevæger os gennem en butik, en lufthavn, et museum eller en reception, ved vi som regel, hvor vi skal hen. Både blikket og opmærksomheden peger derhen.

Det lyder banalt. Men det er den enkeltfaktor, der oftest bliver overset, når skærme skal hænges op, og den forklarer, hvorfor en skærm på en sidevæg i et gangareal stort set aldrig bliver læst.

Målrettet, søgende eller ventende

Hvor modtagelig en person er for information, afhænger af, hvad hun er i gang med. Groft sagt kan du dele adfærd i det offentlige rum op i tre typer.

Målrettet adfærd er, når nogen skal hurtigt fra A til B. De skal tjekke ind på hotellet, hente udskrifter eller nå et fly. Her er det mentale fokus et helt andet sted, og folk lader sig ikke lokke af længere tekster eller video.

Søgende adfærd, det du kunne kalde at surfe, er når nogen kigger sig omkring uden at lede efter noget bestemt, og her er der plads til mere. Venteposition er den tredje, og den er den mest værdifulde af dem alle, fordi personen har tid til overs og ikke har andet at bruge øjnene på imens.

Folk læser mest, når de venter

Antropologen Paco Underhill, der har forsket i indkøbsadfærd, nævner McDonald’s som eksempel. 75 % af kunderne læser menukortet, og de gør det efter at have bestilt, mens de venter på maden. På det tidspunkt er missionen gennemført, og opmærksomheden er ledig.

Han beskriver også en videoreklame, der først blev vist i et gangareal, hvor kunderne følte, de stod i vejen for andre. Flyttet til et venterum virkede den.

For dig betyder det, at ventetid er mere end et problem, der skal fjernes. Det er også det tidspunkt, hvor din skærm har den bedste chance. Det er i øvrigt derfor, en skærm ved køen er noget af den mest værdifulde skærmplads, der findes.

Det centrale og det perifere synsfelt

Med begge øjne åbne er synsfeltet 180 grader. Men det centrale synsfelt, altså det vi læser og ser detaljer med, er kun cirka 15 grader til hver side af næsen. Resten er det perifere syn, som registrerer bevægelse og store linjer, men ikke tekst.

Kommunikationsrådgiver Pia Jønsson beskriver det centrale synsfelt som en lommelygte, vi kan flytte rundt. Pointen er, at lyskeglen er smal.

Og jo hurtigere folk bevæger sig, jo smallere bliver det perifere synsfelt. En skærm på væggen i et område, hvor folk haster forbi, bliver ikke set. Det kræver simpelthen for meget at dreje hovedet, mens du er i bevægelse.

Placér skærmen i det centrale synsfelt

Skal en skærm eksponeres med maksimalt udbytte, skal den stå lige foran folk. For enden af et gangareal frem for på siden af det. I synsretningen frem for vinkelret på den.

Er det ikke muligt, kan det betale sig at vinkle skærmen 45 grader ud mod gangarealet, selv om det tager mere plads. En skærm, der er drejet mod den forbipasserende, bliver læst. En skærm, der er parallel med gangretningen, bliver det ikke.

Det hænger sammen med valget af skærm i det hele taget. Lysstyrke, størrelse og se-afstand skal passe til stedet. Det er en samtale for sig, og den er samlet her.

Kortlæg kundernes adfærd først

Hænger du skærmene, hvor der lige er plads, eller hvor det er nemmest at trække strøm og netværk hen, kan du ikke forvente, at nogen ser dem. Tegn i stedet en plantegning op, og indtegn ruterne. Del arealet op efter, hvad folk er i gang med, altså hurtig passage, surfing eller venteposition. Det er den øvelse, der afgør både placeringen og hvor meget information, der kan være på hver skærm.

Og vigtigst af alt, indtegn de ruter, folk faktisk går, frem for dem du forventer, de går. Forskellen er som regel større, end du tror.

Fem tommelfingerregler

1. Placér skærme ud fra de besøgendes faktiske adfærd og bevægelsesmønstre.
2. Husk, at både blik, bevægelse og mentalt fokus peger fremad.
3. Placér skærmen i det centrale synsfelt. Folk læser ikke til højre og venstre for næsetippen.
4. Brug kortfattet indhold, hvor folk er målrettede og har travlt.
5. Gem det lange indhold og videoen til de steder, hvor folk surfer eller venter.

Er placeringen først på plads, er næste spørgsmål, hvad der skal stå på skærmene. Det er et emne for sig.

Baggrunden for indlægget

Mit navn er Tut Ma. Jeg har en kandidatgrad i informationsvidenskab fra Aarhus Universitet, hvor jeg skrev speciale med titlen Interfacedesign og bevægelsesmønstre i det fysiske rum.

Indlægget her er kogt ned fra den 107 sider lange afhandling, som blev afleveret i 2008 og bedømt til 10. Referencerne er derfor af ældre dato. Formålet med specialet var at udlede principielle retningslinjer for placering af skærme, så de bliver set i det offentlige rum. Principperne bygger på feltobservationer på hovedbiblioteket i Silkeborg. Det var blandt andet tracking-observationer, hvor jeg i det skjulte fulgte biblioteksbrugere fra de kom, til de gik, og dertil brugerinterviews og tænke-højt-tests. Her har jeg kun taget den del af teorien med, som handler om vareeksponering, kundeadfærd i detailhandlen og perception.

Referencer: Jønsson, Pia (2000): Perception af brugergrænseflader, resumé af indlæg på »Design og Usability«, Århus. · Underhill, Paco (2000): Why We Buy — the Science of Shopping. Texere, London & New York.

Hvor går jeres gæster egentlig hen?

Placeringen afgør, om skærmene bliver læst. Den beslutning er billigere at tage rigtigt første gang end at rette bagefter.

Fortæl mig, hvordan folk bevæger sig hos jer, og hvad skærmene skal kunne. Så kigger vi på det sammen, inden der bliver boret hul i noget.