Prøv PADS4 infoskærm software

Du kan prøve den fulde version af PADS4 på din egen PC eller server og bruge den sammen med de skærme, du allerede har eller overvejer at bruge.

Der er ingen funktioner, der er lukket i testperioden. Du får adgang til hele PADS4-platformen, så det, du tester, er det samme system, du efterfølgende kan vælge at fortsætte med.

Testlicensen udstedes som udgangspunkt til to skærme. Har du brug for flere for at kunne afprøve den løsning, du har i tankerne, finder vi ud af det, når licensen bliver oprettet.

Der skal ikke bruges kreditkort, og der er ingen binding. Viser det sig, at PADS4 ikke er det rigtige til opgaven, stopper det bare der.


Sådan kommer du i gang…

Jeg skal bruge fire oplysninger fra dig

Ring på 20 30 20 09 eller skriv til info@klit-andersen.com med:

  1. Firmanavn.
  2. Kontaktoplysninger på den, der skal teste.
  3. Hvilken type skærm licensen skal udstedes til. Det kan være Windows-PC, Android, Samsung (SSSP/Tizen) eller LG (webOS).
  4. Gerne et par linjer om, hvad du vil bruge PADS4 til.

Det sidste er ikke et krav. Men ved jeg, hvad du forsøger at lave, kan jeg som regel pege dig i den rigtige retning fra begyndelsen.

Sammen med installationen får du en kort engelsksproget introduktion til de grundlæggende funktioner. Går du i stå undervejs, så ring. Ofte er det hurtigere at løse et spørgsmål på fem minutter end at lede efter svaret selv.


Sværhedsgraden…

Kender du PowerPoint, er du godt på vej

Du behøver ikke have en teknisk baggrund for at lave din første præsentation i PADS4 Designer, for arbejdsformen minder på flere måder om PowerPoint. Du bygger en side op af forskellige elementer, placerer dem med musen og bestemmer, hvad de skal vise.

Forskellen viser sig, når du vil mere end at vise tekst, billeder og video. De samme sider kan hente data fra andre systemer, reagere på værdier i en database og ændre indhold efter regler, tidspunkter eller andre betingelser.

Du behøver ikke bruge de muligheder for at komme i gang. Men de er der, når behovet opstår, så du ikke skal skifte platform, fordi løsningen bliver mere avanceret.


Dine data…

Skærmen kan hente oplysningerne dér, hvor de allerede findes

En af de vigtigste muligheder i PADS4 er at bruge data fra de systemer, I allerede arbejder med. Har I eksempelvis en produktdatabase med varenavne og priser, kan PADS4 hente oplysningerne derfra og bruge dem direkte i præsentationen. Når en pris ændres i databasen, kan den nye pris automatisk slå igennem på skærmen, og dermed skal den samme oplysning ikke først ændres i ét system og bagefter tastes ind igen i infoskærmssystemet.

Det gælder ikke kun produktdata. Afhængigt af opgaven kan det være produktionsdata, mødebookinger, lagerstatus, nøgletal eller andre oplysninger, der allerede findes digitalt.

Det er også et af de områder, der er værd at undersøge, når du sammenligner platforme. Du kan læse mere i tjeklisten til valg af digital signage software.


Reglerne…

En udsolgt vare behøver ikke stå på skærmen

Når PADS4 først har adgang til data, kan de også bruges til at bestemme, hvad der skal vises. Et enkelt eksempel er en kampagne for en vare, der er blevet udsolgt. Hvis lagerbeholdningen er tilgængelig for PADS4, kan en regel kontrollere antallet. Står beholdningen på nul, bliver siden ikke vist.

Regler kan også være baseret på tid. En side kan vises om morgenen, en anden efter klokken 12, eller indhold kan være aktivt på bestemte ugedage.

Det betyder, at du ikke behøver sidde klar til at ændre skærmene, hver gang en betingelse ændrer sig. Du beskriver på forhånd, hvornår indholdet giver mening, og PADS4 bruger reglerne under afviklingen.


Planlægningen…

Lav julekampagnen i juni

Det, du arbejder med i PADS4 Designer, kommer ikke automatisk ud på skærmene. Når en præsentation er færdig, bestemmer du i PADS4 Scheduler, hvor den skal vises og hvornår. Derfor kan du sagtens gøre julekampagnen færdig i juni og sætte den til først at begynde den 1. december.

På samme måde kan du sætte en slutdato på kampagnen, så den forsvinder igen, når den ikke længere er aktuel. Det gør det muligt at gøre indhold færdigt, når der er tid til det, i stedet for når det skal på skærmen.


Forudsætningerne…

Det skal du bruge for at teste PADS4

Selve PADS4-systemet installeres på en Windows-PC eller Windows-server. Det er herfra, du laver præsentationerne, planlægger afviklingen og administrerer skærmene.

Skærmen, der skal vise indholdet, behøver ikke nødvendigvis have en Windows-PC tilsluttet. PADS4 kan blandt andet afvikle på Windows og Android samt direkte på professionelle signage-skærme fra Samsung og LG med indbygget afspiller.

Til en test kan du sagtens begynde med det udstyr, du allerede har. Det kan eksempelvis være en Windows-laptop med en ekstra skærm.

Skal løsningen efterfølgende sættes i permanent drift, er valget af skærm værd at bruge lidt mere tid på. Lysstyrke, driftstid, placering og den indbyggede afspiller kan have betydning for, hvilken skærm der giver mening, og du kan læse mere om det under hvordan du vælger den rigtige skærm. Er du i tvivl om, hvorvidt det udstyr, du har, kan bruges til testen, så spørg inden du køber noget.


Spørgsmål…

Ofte stillede spørgsmål

Er der begrænsninger i testversionen?

Ikke i funktionerne. Du får adgang til hele systemet og kan afprøve funktionerne i PADS4. Testlicensen gælder som udgangspunkt to skærme. Har du brug for flere til din test, aftaler vi det på forhånd.

Skal jeg opgive kreditkort?

Nej. Der er heller ingen binding. Vælger du ikke at fortsætte efter testen, skal du ikke opsige noget eller forklare hvorfor.

Hvor lang tid tager det at komme i gang?

Selve installationen tager normalt ikke lang tid. Hvor hurtigt du kommer videre derfra, afhænger især af, hvad du vil bygge.

Har du allerede en konkret idé til din første skærm, er det som regel lettere at lære systemet ved at bygge den end ved at forsøge at lære alle funktionerne først. Er du stadig ved at finde ud af, hvad skærmene skal bruges til, kan du begynde med strategiguiden til digital skiltning.

Hvad koster det bagefter?

Det afhænger blandt andet af antallet af skærme og den løsning, du skal bruge. Softwaren er samtidig kun én del af den samlede pris, og jeg har samlet de forskellige poster under hvad en digital signage-løsning koster, så du kan se hele regnestykket, før du beslutter dig.


Klar til at prøve…

Få en testlicens til PADS4

Ring på 20 30 20 09 eller skriv til info@klit-andersen.com med firmanavn, kontaktoplysninger og den type skærm, du vil teste på. Skriv også gerne et par linjer om, hvad du gerne vil lave. Så kan jeg pege dig mod de funktioner, der er relevante, og du kan bruge tiden på selve opgaven frem for at gennemgå hele systemet.

Er du endnu ikke sikker på, om PADS4 er det rigtige til jeres løsning, så ring først. Det kan vi som regel afklare hurtigere i en samtale, end du kan ved at installere software og teste dig frem.