Zoologisk Have København
Zoologisk Have i København bruger infoskærme som en del af formidlingen rundt om i haven. De står ved dyreanlæggene, i Zoolab, i en af kioskerne og ved ind- og udgangen, og hver placering har sin egen opgave.
Hvor en plakat kan fortælle om næsehornet, kan en skærm vise det på savannen, i bevægelse og samtidig fortælle, hvad der er sket med bestanden. Det giver nogle andre muligheder for formidling, end et traditionelt skilt kan bære.
Indholdet styres centralt, men vedligeholdes af havens egne medarbejdere. Marketing kan ændre dagens program og salgsbudskaber, mens formidlingsafdelingen selv kan opdatere fortællingerne om dyrene. Det er især vigtigt, fordi mange af skærmene sidder i vandalsikrede rammer ude blandt gæsterne, og tidligere kunne selv en lille rettelse derfor betyde, at en medarbejder måtte ud til den enkelte skærm med en USB-nøgle.
Skærmen fortæller historien, når der ikke står en formidler
En formidler kan fortælle om dyrene under en fodring, men hun kan ikke stå ved hvert anlæg hele dagen. Resten af tiden skal formidlingen kunne stå på egne ben. Ved udvalgte anlæg fortæller skærmene derfor om dyrene, mens gæsten står foran dem, og det gælder blandt andet næsehornene og pingvinerne, mens pandaerne har fået deres egen formidling i Pandahuset.
En zoologisk have skal ikke bare fortælle, hvad dyret hedder, og hvad det vejer. Formidlingen handler også om artens naturlige levesteder, levevis og bevarelse, og her giver levende billeder, grafik og video nogle muligheder, som et almindeligt skilt ikke har.
Indholdet ændrer sig ikke nødvendigvis fra uge til uge. Men når noget skal rettes eller udskiftes, skal det være enkelt at gøre. Ellers er der en risiko for, at den lille rettelse bliver udskudt, og at formidlingen langsomt bliver forældet.
De afdelinger, der ejer indholdet, skifter det selv
Et krav fra begyndelsen har været, at havens egne medarbejdere skal kunne vedligeholde indholdet. Formidlingsafdelingen ejer fortællingerne om dyrene, og marketing vedligeholder blandt andet dagens program og de salgsbudskaber, der vises på skærmene.
Derfor giver det heller ikke mening, at begge afdelinger skal sende ændringer videre til en tekniker eller ekstern leverandør, hver gang noget skal rettes. Den medarbejder, der kender indholdet, skal kunne ændre det direkte fra sin egen computer.
Det stiller til gengæld krav til opsætningen. Systemet skal ikke bare kunne mange ting, men skal være bygget, så medarbejdere, der ikke arbejder med infoskærme til daglig, faktisk kan bruge det.
En fodring når kun de gæster, der ved, hvornår den er
Dagens program fortæller gæsterne, hvad der sker i haven og hvornår. På den måde kan de planlægge deres tur efter blandt andet speaks og fodringer i stedet for kun at opdage dem, hvis de tilfældigvis står det rigtige sted på det rigtige tidspunkt.
De samme skærme bruges også til havens salgsbudskaber. Ved ind- og udgangen bliver gæsterne budt velkommen og får tak for besøget, samtidig med at skærmene kan gøre opmærksom på eksempelvis årskort, og placeringen er oplagt, fordi stort set alle gæster passerer skærmene på vej ind eller ud.
Skærme i en zoologisk have stiller samtidig nogle særlige krav. De skal kunne læses i dagslys, tåle vejret og fungere på steder, hvor tusindvis af gæster færdes. Læs mere om det under digital signage til zoologiske haver.
I Zoolab vælger gæsten selv fortællingen
I Zoolab bestemmer gæsten selv, hvad hun vil se. Ved skærmen sidder fire farvede LED-knapper, hver knap hører til sin egen videofortælling, og med et tryk vælger gæsten, hvilken historie der skal vises. Formidlingsafdelingen kan løbende skifte fortællingerne ud, så indholdet ikke behøver være det samme året rundt.
I en af havens kiosker bliver interaktiviteten brugt på en helt anden måde. Zoologisk Have sælger historiske plakater fra mere end hundrede år tilbage, og på en touchskærm kan gæsten bladre gennem samlingen, vælge en plakat og se den i stort format sammen med historien bag den.
De to løsninger har forskellige formål, men princippet er det samme. Skærmen viser ikke bare noget til gæsten, men reagerer på gæstens valg. Læs mere om mulighederne under interaktive løsninger.
Oplysningen bliver hentet dér, hvor den allerede findes
Den samme platform bruges også til Zoologisk Haves interne skærme. Her bliver åbningstider hentet fra den platform, havens website kører på, dyrepasserne kan se dagens og de kommende dages vejrudsigt, og medarbejderne kan følge besøgstallene for dagen, ugen, måneden og året, holdt op mod et budget fra et Excel-ark. Et stort område på de interne skærme er reserveret til nyheder fra haven, og det kan være alt fra ugens menu og nyansættelser til information og beslutninger, som ledelsen skal have ud til medarbejderne.
Fælles for løsningerne er, at oplysningerne så vidt muligt bliver hentet fra det system, hvor de allerede findes. Et besøgstal skal ikke tastes igen, bare fordi det også skal vises på en skærm. Det har vist sig vigtigt over tid, for Zoologisk Have har gennem årene udskiftet flere af de systemer, som leverer data, og når det er sket, er skærmløsningen blevet koblet på den nye datakilde i stedet for at skulle bygges op på ny.
Samarbejdet begyndte faktisk et helt andet sted, nemlig med en skærm ved havens mødelokaler, der viste bookinger direkte fra Exchange-kalenderen, og den står der stadig. Siden er løsningen vokset fra mødelokaler til dyreformidling, gæsteinformation, interaktive installationer og intern kommunikation, og platformen kører fortsat i Zoologisk Haves eget miljø, som siden er flyttet til Azure.
Hvad skal jeres skærme fortælle?
Fortæl mig, hvad I gerne vil formidle, hvor skærmene skal stå, og hvem der skal kunne ændre indholdet. Så kan vi finde ud af, hvad løsningen kræver, og om det giver mening at begynde ét sted og bygge videre derfra, sådan som Zoologisk Have gjorde.