Køsystem til pakkeshop
Pakkeshoppen giver dig trafik, du ellers ikke havde fået, og en kø, der ikke handler om det, du sælger. Du får nogle få kroner for hver pakke, du udleverer. Det er en fornuftig biforretning, og den giver trafik, du ellers ikke havde fået. Men den giver også en kø, der ikke har noget at gøre med det, du faktisk lever af at sælge.
Når den kø overtager kassen, er det kunden med den fyldte kurv, der går. Hun har ikke forpligtet sig til noget, hun har et alternativ, og hun kommer ikke tilbage om lidt. Pakken bliver hentet under alle omstændigheder, for den ligger på din hylde, og modtageren skal bruge den.
Et køsystem gør ikke pakkeudleveringen hurtigere i sig selv. Det sørger for, at pakkekøen holder op med at koste dig butikssalg.
Pakkekøen koster butikssalg, ikke pakkegebyrer
En pakkeudlevering giver dig få kroner. En fyldt indkøbskurv giver mange. Alligevel står de to kunder ofte i den samme række ved den samme kasse, og det er den dyre af dem, der har lettest ved at gå. Hun har ikke betalt for noget endnu, og der ligger en anden butik lige om hjørnet.
Tidspunkterne gør det værre. Pakker bliver hentet efter fyraften og hen mod weekenden, altså præcis når butikken i forvejen har travlt. De to spidsbelastninger falder oven i hinanden, mens bemandingen er den samme.
Det er heller ikke et lille problem i praksis. En kunde i en pakkeshop i Amager Centret talte 138 foran sig i køen og vurderede ventetiden til halvanden time. Bring har bygget en funktion, der viser modtageren, hvornår der er mindst travlt i pakkeshoppen, og når en transportør bruger udviklingskroner på at flytte kunder væk fra myldretiden, er køen stor nok til at koste nogen penge.
Pakkeudlevering bliver sin egen service i køen
Kunden vælger, hvad hun skal, når hun trækker sin billet. En pakkeudlevering er én service, og almindelig betjening er en anden. Alle billetter havner i den samme kø, så rækkefølgen følger ankomsttidspunktet, men personalet kan se, hvad hver enkelt skal bruge, før de kalder.
Derfra bestemmer du selv, hvordan der plukkes. En kasse kan sættes op til udelukkende at tage pakker, så de afvikles i deres eget tempo uden at lægge sig oven i butikkens salg. Den slags opsætning laves i systemets bagvedliggende del, og derfor passer den til længere perioder frem for til enkelte timer på dagen.
Medarbejderen kan også plukke fra pakkekøen, når den hober sig op, i stedet for bare at tage den næste i rækken. Det er den samme mekanik, der sørger for, at en kunde med et langt spørgsmål ikke spærrer for fem hurtige ekspeditioner.
Resultatet er, at kunden med kurven ikke længere står bag tyve mennesker, der skal have udleveret en pakke. Hun bliver ekspederet i sit eget tempo, og pakkerne bliver stadig udleveret.
Fire cifre kan gøre pakken lettere at finde
Kunden kan taste en oplysning ind, samtidig med at hun vælger pakkeudlevering. Beder du om de sidste fire cifre i pakkenummeret, følger de med billetten i samme øjeblik, den bliver trukket. Kassemedarbejderen kan altså se dem, mens kunden stadig står i køen, og har du sorteret pakkerne på hylderne i nummerorden, er den rigtige fundet på få sekunder, selv om der ligger flere hundrede.
Der er ingen grænse for, hvor mange felter du kan bede om, og de kan være både numeriske og alfanumeriske. Beder du om personoplysninger som navn, adresse eller cpr-nummer, er der regler, der skal overholdes, og det skal afklares, inden løsningen sættes op.
Lad mig være ærlig om, hvad det her er. Det er en billig måde at skære tid af selve fremfindingen, når du ikke har et system til at holde styr på pakkerne. Har du allerede et lagerstyringssystem til din pakkeshop, ved du præcis, hvor pakken ligger, og så løser køsystemet en anden opgave, nemlig rækkefølgen og ventetiden. De to ting arbejder fint side om side, og du skal ikke vælge mellem dem.
Du får tal på, hvad pakkeshoppen koster dig i tid
Pakkeudlevering er sin egen service, og derfor kan den måles for sig. Du kan se, hvor mange pakkekunder der kommer, hvornår på dagen de kommer, hvor længe de venter, og hvor lang tid en udlevering faktisk tager. Det er fire tal, de færreste butikker kender.
Med dem kan du bemande efter virkeligheden. Ved du, at der kommer halvfjerds pakkeudleveringer mellem klokken sytten og atten, og at hver af dem tager halvandet minut, kan du regne ud, om der skal en ekstra hånd på i den time. Det er lettere at forsvare over for regnskabet end en fornemmelse af, at der er travlt. Mere om det under kapacitetsplanlægning.
Tallene siger også noget om selve biforretningen. Bruger du samlet set otte timer om ugen på pakkeudlevering, ved du, hvad gebyret pr. pakke reelt dækker, og om aftalen med transportøren hænger sammen for dig.
Ofte stillede spørgsmål
Erstatter det et system til at holde styr på pakkerne?
Nej. Et lagerstyringssystem finder pakken, og et køsystem styrer rækkefølgen og ventetiden. De løser hver sit problem og fungerer godt sammen. Har du kun brug for det ene, er det som regel køen, kunderne brokker sig over.
Kan vi have en kasse, der kun tager pakker?
Ja. Opsætningen laves i systemets bagvedliggende del, og derfor er det ikke noget, I ændrer fra time til time. Det egner sig til perioder, hvor mønstret er et andet end resten af året. En butik kan for eksempel oprette en kø til indpakning af gaver i december og lukke den igen i januar.
Vi har kun én kasse. Giver det så mening?
Ja, for så er det prioriteringen, der gør arbejdet i stedet for kassefordelingen. Du kan lade butikskunder gå foran i bestemte tidsrum eller sikre, at der aldrig står mere end et par pakkekunder i træk.
Skal kunden bruge sin telefon?
Nej. Hun kan trække en printet billet i standeren som altid. En digital billet er et tilbud oveni, og de to slags billetter er den samme kø. Se hvad et køsystem koster.
Hvor mange butikskunder koster jeres pakkeshop?
Fortæl mig, hvor mange pakker I udleverer om dagen, hvor mange kasser I har, og hvornår det spidser til. Så kan vi tale om, hvordan køen skal skæres, og hvad der skal måles for at kunne bemande rigtigt.